Reproduktion
På Ølby Dyrehospital har vi stor viden indenfor reproduktionsområdet.
Dette varetages primært af fagdyrlæge Nina Engelbrecht Diers.
Vi kan tilbyde følgende inden for reproduktion:
- Inden drægtigheden: Progesteronmålinger, insemineringer, udredning af fertilitetsproblemer, vurdering af sædkvalitet, opbevaring samt import og eksport af køle- og frostsæd
- I forbindelse med drægtighed: Drægtighedsscanninger, aldersbestemmelse af hundefostre, førfødselskontrol, herpesvaccination
- Under og efter fødslen: Behandling og tilsyn ifm. fødsler, efterfødselstjek, mulighed for indlæggelse gennem fødselsforløbet, assisteret fødsel i eget hjem, kejsersnit
- Vi modtager også henvisninger af reproduktionspatienter
- 4D scanning
- .. og meget, meget mere! Du er altid velkommen til at ringe hvis du ønsker at få uddybet noget af ovenstående.
Vigtige tidspunkter i forbindelse med drægtighed og fødsel:
- 1 uge før og indtil 1 uge efter parring/inseminering: 1. herpesvaccination
- Dag 25 til dag 32 fra ægløsning (ca 3½ – 4½ uge henne): Det optimale tidspunkt for drægtighedsscanning (bl.a. ift. antal)
- Dag 50 til dag 56 fra ægløsning (ca 7 – 8 uger henne): Det optimale tidspunkt for førfødselstjek og scanning samt 2. herpesvaccination.
- Indenfor 24 timer efter overstået fødsel foretages efterfødselstjek af tæve og hvalpe
- Når hvalpene er 3 uger gamle, gives første gang ormekur til både tæve og hvalpe.
- Når hvalpene er 5 uger gamle, gives anden gang ormekur til hvalpene.
- Når hvalpene er 7 uger gamle, gives tredje gang ormekur til hvalpene og anden gang til tæven
- Sundhedstjek, vaccination og chipmærkning af hvalpene, foretages normalt mellem 6. og 8. leveuge.