Hospitalet

Ølby Dyrehospital ApS er udsprunget fra Jersie Dyreklinik i januar 2010.

Hospitalet beskæftiger et team af dyrlæger, veterinærsygeplejersker, dyrlægestuderende og andet personale som alle bestræber sig på at modtage jer og jeres kæledyr på bedst mulige måde.

Hospitalet er fordelt over tre etager og er et moderne smådyrshospital udstyret med den nyeste teknik og faciliteter. Vi varetager de fleste medicinske og kirurgiske procedurer. Derudover råder vi over den mest moderne teknologi inden for reproduktion hos hund, og fungerer i kraft af vores specialviden, som henvisningshospital for reproduktionspatienter.

På Ølby Dyrehospital lægger vi stor vægt på den personlige betjening og højt fagligt niveau. Vi uddanner os gennem mange kurser og tilstræber derved altid at tilbyde den nyeste viden inden for medicin og kirurgi.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.